Book en rundvisning
En stille formiddag i skolegården. To piger sidder tæt sammen på en bænk og griner af noget, kun de forstår. Et par meter væk spiller tre drenge fodbold, mens en 8-årig og en 12-årig sammen bygger et slot af sand i sandkassen. Der er ingen skel, ingen “det må du ikke, for du er for lille” – kun børn, der naturligt blander sig på kryds og tværs.
“Er det ikke synd, at der kun er to piger på en årgang?”
“Kan man overhovedet få venner, når man ikke har 20 klassekammerater at vælge imellem?”
Det er spørgsmål, jeg har fået flere gange, og jeg forstår godt, hvorfor de opstår.
Vi er vant til at tænke skole som noget, der foregår i store klasser med mange børn på samme alder.
Men i en lille skole fungerer dynamikken helt anderledes – og netop det er vores styrke.
Hos os er børnene ikke bundet til en årgang. Vi arbejder i grupper på tværs af alder, hvor det faglige niveau, den sociale modenhed og børnenes individuelle behov afgør, hvem man arbejder sammen med.
Det betyder, at “årgangen” i praksis bliver hele skolen.Det betyder også, at man ikke er låst til én lille flok jævnaldrende, men har mulighed for at danne relationer på tværs.
Den fleksibilitet gør fællesskabet stærkere og mere rummeligt.
Jeg ser det hver eneste dag: den 9-årige, der hjælper en på 7 med at forstå en opgave – ikke fordi læreren har bedt om det, men fordi det falder naturligt.
Den 11-årige, der leger i sandkassen med en på 6, og som bagefter går til dansk sammen med nogle på 12. Det skaber en kultur, hvor børnene ser hinanden som medmennesker fremfor som “de store” eller “de små”. Når man vokser op i et lille miljø, lærer man at samarbejde med alle – også dem, man ikke selv har valgt.
Det udvikler sociale kompetencer, empati og evnen til at finde fælles løsninger. Man lærer, at forskellighed er en styrke, og at man kan have meget til fælles med én, der ikke ligner én selv.
I et stort miljø kan det være nemt at vælge venskaber, ud fra hvem der ligner én mest – alder, køn, tøjstil eller interesser.
I et lille miljø bliver man nødt til at lære at være sammen med forskellige typer mennesker. Og det er faktisk en gave.
For livet uden for skolen er heller ikke opdelt i årgange. På en arbejdsplads, i en forening, i et lokalsamfund – der arbejder vi alle sammen med mennesker, der er forskellige fra os selv.
Jeg oplever, at børn fra små skoler udvikler en særlig evne til at omgås alle.
De er vant til at være fleksible, til at tilpasse sig og til at tage ansvar for hinanden. De er også vant til, at man ikke kan “gemme sig” – man bliver set, hørt og mødt som den, man er.
Det kan være udfordrende, ja, men det skaber også tryghed og selvtillid.
Og hvad så med det sociale? Er det ikke begrænset, når der er få på ens alder? Jeg mener faktisk det modsatte. For når børn får venner på tværs af alder og køn, bliver de ikke afhængige af én lille vennegruppe.
De får et bredere netværk og større tolerance. Jeg har set piger, der finder deres bedste legekammerat blandt drengene – og drenge, der finder fortrolige samtaler med nogen, der er både yngre og ældre end dem selv.
Vi ser dagligt, hvordan vores elever trives i det tætte miljø. Det er sværere at “forsvinde i mængden” – men det er netop en styrke.
Hos os bliver man set.
Vi kender hinandens styrker, quirks og humør. Man kan ikke gemme sig bag en rolle eller et ry; man bliver mødt som den, man er.
Vi har også en særlig mulighed for at opdage og støtte det enkelte barns styrker og udfordringer tidligt.
Så når jeg bliver spurgt: “Er det ikke synd, at der kun er to piger på en årgang?” – så smiler jeg og siger:
Nej, det er en styrke. For de to piger er ikke alene. De er en del af et fællesskab, hvor alle kender hinanden, hvor forskellighed er en naturlig del af hverdagen, og hvor relationerne er dybe, stærke og ægte.
Når man først har oplevet det indefra, er spørgsmålet sjældent længere: “Er det ikke synd, at de kun er to?” – men i stedet: “Hvorfor har ikke alle børn mulighed for det?”
For mig er det ikke et kompromis at vælge en lille skole – det er et aktivt valg om at give sit barn en barndom i et trygt, overskueligt og mangfoldigt fællesskab.