Børn blomstrer i deres eget tempo – hvis vi tør give dem lov

Tanker fra Chiara Sofia, skoleleder på Køng Friskole, Børnehave og Vuggestue

“Er hun klar til skole?” spørger forældre tit. “Er han klar til at rykke op?”
Men hvad vil det egentlig sige – altså at være klar?

I en verden, hvor det meste skal gå stærkt, og hvor vi måler børns udvikling i aldersopdelte skemaer, vil jeg gerne slå et slag for noget andet. Noget langsommere. Noget med mere menneske. Med mere nærvær.

Jeg vil gerne slå et slag for at møde børnene som hele mennesker – ikke som produkter af alder, test eller standarder. Vi ved jo, at nogle børn har brug for lidt længere tid til at finde modet, mens andre løber foran med nysgerrigheden først. Begge dele er helt okay.

Derfor har vi på KØNG valgt at indrette vores skole og institution anderledes. Vi arbejder i grupper frem for klassetrin. Vi giver plads til, at børn kan blive klar i deres eget tempo – uden at det føles som at “gå om” eller “komme bagud”. For det gør de ikke. De går deres egen vej – i deres eget tempo.

At blive klar handler ikke kun om faglighed. Det handler også om at turde række hånden op. At finde roen til at fordybe sig. At føle sig set, tryg og velkommen. Det tager tid. Og den tid skal der være.

Jeg skriver denne klumme, fordi jeg oplever, at mange forældre længes efter netop det: et sted, hvor barndommen ikke skyndes igennem. Hvor der er plads til det skæve, det stille og det sårbare. Og hvor barnet ikke skal passe ind i systemet – men hvor systemet tilpasses barnet.

Der findes ikke ét rigtigt tidspunkt at være klar på. Vi tror på, at børn blomstrer i deres eget tempo – hvis vi tør give dem lov.

Derfor har vi tid nok til at blive klar. Og det er ikke en svaghed. Det er en styrke.