Storegruppen

Storegruppen (7. - 9. kl)  bor på skolens øverste etager, hvor vi har et stort fælles samlingsrum. Derudover har vi et lokale mere, som vi bruger, når vi deler os ind i grupper og hold alt efter vores sociale og faglige niveau.

 

I storegruppen:

  • har vi meget fokus på elevdemokrati i fx. indretning af vore lokaler og i arbejdsmåder.
  • gør vi rent på skolen for at spare op til selvvalgt studietur til udlandet i 9. og på kanotur i 7. og 8.
  • er vi rollemodeller for de mindre på skolen og er bevidste om at tage ansvar for deres trivsel i vores “Køng-familie-gruppe” på tværs af alle aldre.
  • implementerer vi humor, leg og idræt i hele vore tilgang til læring.
  • har vi valgfag hver fredag. Valgfagene afspejler skolens idræt- og friluftsprofil, men antager også nye former såsom Tons og tummel, yoga, sundhed, billedkundskab og madkundskab m.v. Det at kunne vælge et fag selv, der ligger ud over de traditionelle fag, motiverer til skolelivet og skaber øget engagement.
  • arbejder vi i google-drev og bliver IT-hajer.
  • arbejder vi tværfagligt i temaer mellem fagene dansk, historie og kristendom i faget, vi kalder, Kulturfag.
  • indgår vi også på lige fod med resten af skolen i hverdagsrutiner i frikvartererne, til morgensang, spisning, emneuger og i idræt – og ofte i vores “Køng–familie-gruppe”. Dette skaber en fælles historie og referenceramme for alle elever, og der opstår venskaber på tværs af alder.
  • har vi hjemmeopgaver for at træne allerede lært stof og som forberedelse til undervisningen.

      … og meget mere!

 

Har du lyst til at komme på besøg, for at se hvad vi laver, er du meget velkommen!