Skolefrokost

På Køng Idrætsfriskole spiser alle børn og lærere sammen hver dag i skolens spisesal. Maden bliver lavet af skolens kok, smørrebrødsjomfru og køkkenmedhjælper.

 

Mottoet er: ”Mere end et måltid!” Vi ønsker at give børnene oplevelser med mad der skaber glæde, ligesom vi ønsker et samvær og fællesskab omkring et fælles måltid. Vi tror på, at det er godt, at børn og lærere også har mulighed for at spise sammen.

 

Ambitionen er:

  • At servere sund, spændende og udfordrende skolemad.
  • At alle børn, uanset alder, får et måltid med store variationsmuligheder.
  • At gøre spiseoplevelsen god, fordi vi sørger for at give tid og en indbydende ramme i spisesalen.
  • At etniske gruppers forskellige behov tilgodeses.
  • At vi tror på udviklingsmulighederne omkring det gode måltid – udviklingsmuligheder omkring sundhed, madkultur og fremme af samtalen.
 

Børnene får en forfriskning i pausen midt på formiddagen - det kan være frugt, en hjemmebagt bolle, en gulerod eller lignende.

 

Til frokost serveres 3 gange ugentligt et frokostbord med brød, forskellige slags pålæg, salater, en lun ret og andet godt fra køkkenet. 2 gange om ugen serveres en varm ret med tilhørende salat, grønt og brød. Der serveres vand til maden.

 

Find fødevarekontrolrapporten her