Om børnehaven

Pædagogiske tanker for KIVB

Formålet er at drive en daginstitution med fokus på idræt, motorik, friluftsliv, leg og bevægelse. Nøgleordet er kreativitet. Daginstitutionen drives indenfor rammerne af de til enhver tid gældende love og retsregler for drift af private dagtilbud, jf. Dagtilbudsloven.

Idéen om idrætsvuggestuen og -børnehaven kommer med baggrund i ønsket om at skabe en institution, hvor kroppen og kropslig læring sættes i centrum i børnelivet. En glad krop kan sikre god trivsel for børn. Kort sagt arbejder vi for - Børn i Balance.

Ønsket om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes liv, bliver tilgodeset i Køng Idrætsvuggestue og -børnehave, da hverdagen leves i trygge rammer hvor børn og voksne alle er en del af et forpligtende fællesskab. En stor styrke i idrætsinstitutionen er det nære bånd til Køng Idrætsfriskole, som fysisk er placeret på den modsatte side af vejen.