At være en del af KIVB

At være en del af Køng

Alle forældre i Køng Idrætsvuggestue og -børnehave udgør kredsen bag institutionen – eller man kan sige at man har en andel i institutionen, og dermed stor indflydelse på hverdagen i vuggestuen og børnehaven.

Køng Idrætsvuggestue og -Børnehave håber på forældres aktive medvirken, idet vi tror på at samarbejde mellem barn, forældre og pædagoger er afgørende for lysten til at være i daginstitution, og dermed også afgørende for læring, trivsel og velvære.
 

Det er et stort ønske at vi bliver mere end blot en institution, men netop et mødested for børn og forældre. Institutionen er en privat institution, men tænker sig selv ind i den frie institutionsverden med tæt tilknytning til Køng Idrætsfriskole.
 

Det forventes derfor at forældre og børn deltager i de forskelligartede arrangementer, som vil komme – for idrætsinstitutionens skyld, for børnenes skyld, for pædagogernes skyld, for forældrenes skyld… Altså for alle dem, der samlet set gør Køng Idrætsvuggestue og

-Børnehave til et godt sted for børnenes hverdag og for det liv som institutionens skal og bør fylde i familien.