Antimobbestrategi

Igennem fællesskab og sammenhold vokser trivsel og derudaf gror den bedste forudsætning for at lære.

På Køng Idrætsfriskole er børnenes trivsel 1. prioritet. Børn i mistrivsel har svært ved at lære og vores fornemmeste opgave er at bidrage BÅDE til børns uddannelse og dannelse. Vi vil gerne lære vores elever:
 

  • At have gensidig respekt for hinanden
  • At indgå i et forpligtende fællesskab
  • At drage omsorg for hinanden
  • At acceptere hinandens forskelligheder og se styrken deri


Definitioner

Der er forskel på drillerier, konflikter og mobning.

Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger, der påpeger den omtalte persons handlinger eller udseende. Drilleri er mere spontant og tilfældigt end mobning, som er kendetegnet ved systematikken. Drillerier kan være hårde, men funktionen er ikke udelukkelse fra fællesskabet.  

Konflikter er i sit udgangspunkt hverken onde eller gode, men et fælles grundvilkår. Konflikter er uoverensstemmelser, der handler om noget konkret, - en sag. Konflikter giver spændinger i og mellem mennesker. I en konflikt er der bevægelse fra begge sider, i mobning er der kun fra en side.

Mobning er gruppens eller en enkelt persons systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person eller en mindre gruppe.  Det er mobning, når en person gentagne gange udsættes for negative handlinger som skub, negative kommentarer eller sladder fra en eller flere elever. Det er også mobning, når en elev bevidst holdes udenfor fællesskabet, både det fysiske fællesskab og på sociale medier.  Når der sker mobning ekskluderes et medlem af en gruppe, som vedkommende er afhængig af. Derfor er udstødelse meget nedbrydende og passiverende for offeret.

Mobberoller: Mobning er ikke kun imellem mobber og offer. Mobningen kan kun finde sted med gruppens accept, de er indirekte med til at legitimere mobning. Der er derfor væsentligt at aktivere de passive.


Sådan arbejder vi med at forebygge mobning


I undervisningen: De første dage efter sommerferien er ”ryste sammen dage”. Her arrangerer de 3 grupper forskellige aktiviteter, som fremmer elevernes sociale liv og trivsel.

Vi har familiegrupper på skolen, hvor børnene er delt i grupper på tværs af alder og årgang. På særlige dage er familierne sammen.

Gruppemøder: På gruppemøderne kan eleverne bringe udfordringer op, som alle er forpligtet til at lytte til og byde ind med mulige løsninger eller andre vinkler på udfordringen.

Samlinger: Ved skolens samlinger laves der forskellige aktiviteter, hvor eleverne fx danser sammen eller deltager i demokratiske beslutningsprocesser. Gennem fysisk kontakt og dialog øges den positive kontakt til hinanden.

Hverdagen: Der er en daglig dialog med elever omkring, hvad der rører sig. Der er en gensidig respekt mellem lærer og elev, og eleverne er trygge ved at søge hjælp til konfliktløsning.

I mellemgruppen (4.-6. kl.) har vi eksempelvis hver dag positiv runden. Her deler eleverne deres opmærksomhed på, hvad andre har gjort af positive handlinger i gruppen.  

Samarbejde med eksterne konsulenter: Fx ”My life”, et trivselsforløb i storegruppen arrangeret af ungdomsskolen og undervisning i at begå sig på digitale medier v. SSP konsulent. Et forløb én gang årligt i mellemgruppen og storegruppen.

I frikvarterer: Vi arbejder på at få en legepatrulje op at køre i vores frikvarterer. I lillegruppen og mellemgruppen bliver eleverne spurgt til, hvilke frikvartersaktiviteter, der er i gang, og alle kan byde ind, hvis de vil være med. I storegruppen ser vi, at mobilfrie frikvarterer øger elevernes sociale samspil.

Da vi er en lille skole er der tæt dialog mellem lærerne og alle kender alle. Det gør, at vi hurtigt kan sætte ind og være ekstra opmærksomme på bestemte elever i frikvartererne og de mere frie rum.

De små opfordres til at søge hjælp hos nogle af de store fra deres skolefamilie. Vi ser, at de store tager hånd om de små fra deres skolefamilie.

Digitale medier:

Vi mener, på Køng Idrætsfriskole, at vi styrker vores fællesskab ved at være “mobilfri-zone”.

Vores holdning er, at den digitale dannelse sagtens kan finde sted, uden at børn og unge har deres mobiler på sig i hele skoletiden.

Vi vil gerne skabe et rum for eleverne, hvor der er ro, fokus og hvor der arbejdes med en given opgave uden digital forstyrrelse.

Vi vil gerne hjælpe eleverne til at øve sig i at være tilstede i nuet og det  gælder også for det frie rum, hvor vi ønsker nærvær og at styrke de sociale relationer, der er lige foran én. At kunne blive i disse og ikke zappe ind og ud af et samvær.

Forældresamarbejde: Der er en tæt dialog med forældrene i dagligdagen, sådan at skole og hjem har et tæt samarbejde omkring elevens trivsel.

En stor del af friskoleånden er at skabe fælles fester og arrangementer, hvor elever, lærere og forældre er ligeværdige aktører. At have aktive forældre, som er en del af skolens liv, er med til at fremme fællesskabsfølelsen.

På Køng Idrætsfriskole har vi bl.a. Forældreråd og Fællesspisning.

Fællesspisning ved forældremøder: Vi ser en stor fordel i at forældrene møder hinanden, sådan at de får et øget kendskab til hinanden. På den måde kan der skabes bedre kontakt mellem de forskellige hjem og dermed grobund for tættere relationer mellem børnene.

Særlige arrangementer: Der er forskellige aktiviteter i løbet af skoleåret, hvor det sociale samspil er i fokus. At få anderledes oplevelser sammen, gør det muligt at få nye sider af hinanden at se. Gode fælles oplevelser kan være medvirkende til et styrket social sammenhold og stærkt fællesskab.

Fx:
 

  • Lejrtur
  • Studietur
  • Demokratidag
  • Anderledes uger
  • Trivselsdag
  • Festlige arrangementer på skolen


Det vi gør, når mobning er konstateret
 

  • Lærerne arrangerer samtaler med grupper og enkelte elever, som er involveret.
  • Lærerne inddrager klassen i løsning og overordnede ansvar for et fælles godt skoleliv. Der er mobber, der er offer og der er de passive tilskuere, alle har et ansvar.
  • Lærerne kontakter hjemmet og opfordrer forældrene til et indbyrdes samarbejde.
  • Lærerne arrangerer, i samarbejde med ledelsen, samtaler med elev og forældre, hvor der laves aftaler for ændringer i opførsel og adfærd.
  • Skolen søger hjælp hos eksterne konsulenter fx SSP og PPR.
     

Udarbejdelse af skolens antimobbestrategi er startet i september 2017 og revideres løbende.

At udvikle skolens antimobbestrategi er en dynamisk proces mellem elever, lærere, ledelse og bestyrelse.